Om et forældrekøb er attraktivt for dig afhænger af en individuel vurdering, da formueforhold- og sammensætning, behov for lån, boligpriserne og bevægelser på rentemarkedet spiller ind. Det er vigtigt at få en konkret beregning for at sikre, at der er balance mellem ejerudgifter, herunder finansieringsomkostninger og lejeindtægter.
Læs også vores artikel fra d. 18. juli 2023 om finansiering af forældrekøb
Vær opmærksom på
Når du køber en lejlighed som forældrekøb, skal du blandt andet undersøge, om du må leje den ud. Det kan du se i vedtægterne eller i eventuelle servitutter. Du skal fremleje lejligheden på sædvanlig vis. Det vil sige, at du skal fastsætte en husleje, som svarer til markedet, og du skal udarbejde en lejekontrakt. En advokat eller revisor kan rådgive dig om fastsættelse af huslejen, øvrige lejevilkår, skattemæssige forhold ved udlejning og salg mv.